- i tekst og billeder (Nov.2009)

Her på den Bolivianske højslette 5000 m.o.h. med den 'mandlige vulkan' Licancabur i baggrunden.
- Tak til Hennig fra Fyn, som venligst har skænket mig nogle billeder.














CHILE: Geysere i El Tatio og landsby



Afgang kl.05:00 og efter 3 timers kørsel ankommer vi i 4352 m.o.h.og -9 graders frost til El Tatio geryserne
.




The Andes-and


Bakterier i alle farver - mindste selvstændige livsform,
og en forudsætning for vores tilstedeværelse.
Der er i området over 80 aktive geysere, (største på den sydlige halvkugle, kun overgået af  Yellowstone) Der har været etableret forsøg på at udnytte den geotermiske energi i området, men der er politisk uenighed om at genoptage arbejdet p.g.a. geysernes værdi som turistatraktion.
Vi  fortsætter mod nogle varme kilder hvor vi skulle bade.Tæt på den Bolivianske grænse. Men lige pludselig stopper en modkørende bil os med besked om at vi bør vende om idet der længere fremme en en 'plyndring' igang. Her skulle chaufføren være kidnappet og 'røverne' være i færd med at true sig til turisternes værdigenstande. Vores guide Max var ven med chaufføren og derfor meget bekymret. Politiet blev alarmeret og vi vendte om. Senere fik vi at vide at det var en Boliviansk bande der huserede i området og at de var blevet pågrebet. Så kan man jo filosofere om hvem der i virkeligheden var ledtog med hvem?! - sådan kan fattigdommen fremme fantasien!
Da vi nu ikke kom i 'bad', så blev der improviseret et besøg i en landsby - som jeg aldrig fik navnet på!
Indianerne bor i landsbyfællesskaber, som kaldes communidades. Efter jordreformen i 1953 fik de
deres jord tilbage fra godsejerne. Jordstykkerne er ofte spredt på flere marker, som man ikke altid bor i
nærheden af.


Spanierne erobrede verden med sværdet i den ene hånd og korset i den anden.
Indianerne blev døbt under tvang. Nægtede de, blev de dræbt. Det fortælles, at den sidste Inka fik
overrakt Bibelen af spanierne. "Lyt godt til Guds ord", sagde de. Inkaen, som ikke kendte til
skriftsproget, lagde Bibelen til øret, men hørte ingenting.
"Det er en død ting", sagde han "den siger ikke noget". Som straf for vanhelligelsen blev han dræbt. I løbet af de første 25 år af erobringen, mistede 8 millioner indianere livet.

På trods af den blodige historie er 90 % af bolivianerne katolikker. Den katolske kirke har vundet
indpas i Latinamerika.

Kirken og troen er en naturlig del af deres liv. Men den måde, indianerne blev omvendt på, har
betydet, at den nye tro ikke altid har fået vidtrækkende konsekvenser for deres traditionelle levevis.
Katolicismen en dybt integreret i bolivianernes hverdag. Paven hænger troligt side om side med
kalenderpigerne.
Der er med tiden opstået en sammensmeltning af den traditionelle og den officielle statsreligion. Den
katolske helgendyrkelse svarer f. eks. til de ritualer, indianerne udfører til deres guder.
Universet består af to halvdele, som holdes op imod hinanden, sol/måne, mand/kvinde, dag og nat.
Denne dobbelthed går igen i opfattelsen af det gode og det onde, da alt og alle indeholder begge
kræfter. Verden er bygget over en balanceret dualisme, hvor ethvert individ eller begreb berettiger og
forklarer den andens eksistens
De traditionelle aymarasamfund hviler på en religiøs grundholdning, der har sit udspring i indianernes
verdensbillede, og som gennemvæver lokalsamfundene.
Indianernes kosmiske univers er krævende
og befolket af potentielle, farlige kræfter. Hele universet opfattes som en stor levende organisme, hvor
Pachamama (Moder Jord) og mennesket gensidigt sikrer hinandens kontinuitet. Bønderne opdyrker jorden, føder guderne og skænker det kosmiske univers frugtbarhed.

De guddommelige kræfter sikrer til gengæld menneskets reproduktion. Guderne har menneskelige træk, ånderne og Pachamama tørster, drikker og spiser ligesom mennesket selv, - derfor ofrer man til dem. Hver gang man åbner et møde, indvier et nyt hus, køber en større ting, fester sammen eller arbejder i marken ofrer man altid først et par dråber alkohol til Pachamama.
Eftersom hele samfundsstrukturen er baseret på kollektiv deltagelse, må der nødvendigvis ske en
stærk social kontrol, hvor ethvert forsøg på afvigelse eller adskillelse fra normen og resten af
samfundet, sker på bekostning af de andre.
Samfundsnormen bygger derfor på en høj moral, hvor ærlighed og arbejdsomhed er dyder som sættes højt. Det traditionelle aymara moralkodeks kommer klart til udtryk i tre forbud: du må ikke stjæle, lyve, eller være doven.
Essensen af denne verdensopfattelse bliver, at jorden kun gror, når verden hviler i sig selv.
Som menneske må man respektere alt liv og garantere livets forsatte beståen, ved at give noget igen for sit jordiske udkomme.
Det er derfor i alles interesse, at der foregår en skarp social kontrol blandt aymarabønderne
Døden er ikke enden på livet. Indianerne omtaler de døde, som de sovende.
 De dør, men er stadig levende, for sjælen kommer tilbage igen.
På gravstedet fester man på de dødes dag, - alle sjæles dag. Man medbringer mad og drikke og giver
først den dødes sjæl en smule, hvorefter man selv fester.

Guanagoen græsser.